Produkter vi bruger til behandling

Neovita Hudpleje

Neovita er den primære produktserie, som vi arbejder med på Malia klinikken. Neovita er en helt ny dynamisk og innovativ hudplejeserie, og hele serien er baseret på revolutionerende forskningsresultater indenfor virkestoffer og konserveringsteknologier.

Neovita adskiller sig fra øvrige hudplejeprodukter, fordi alle produkter er helt fri for konserveringsmidler som parabener og PEG-emulgatorer. Hvis man bruger produkter med konserveringsmidler over en længere periode, kan det have en negativ effekt på huden.

Neovita-serien er baseret på et 100% naturligt emulgationsgrundlag, som er kombineret med innovative virkestofsystemer, der nøje udsøges og testes, og som først bliver taget i brug efter effektive resultater er fremvist.

Neovita-seriens helt unikke indpakning gør det muligt for os at tilbyde et produkt uden nogen former for konservering.

Alle Neovita-produkterne er opbevaret under sterile omgivelser og fyldt på lukkede beholdere hvor hverken UV-stråler, ilt eller bakterier kan trænge ind.

På grund af den helt unikke indpakning præsenteres serien ikke som en creme eller lotion, som man kender det fra andre produktserier. Neovita er en blød og gennemtrængende mousse, hvor virkestofferne er fordelt mikrofint. Indenfor Neovita-serien tilbyder vi både professionelle produkter til behandling på klinikken og produkter til hjemmebrug.

Bestil tid online hos Malia Klinik